Værd at vide om rustbeskyttelse


Afdrypning

Efter endt behandling vil der i en kort periode (maksimalt et par dage) kunne forekomme oliedryp fra døre, bagklap o. lign. Evt. dryp kan aftørres med en klud med terpentin eller rensebenzin.

Afdrypningen er et udtryk for at olien løber – det er godt. Men på et tidspunkt skal den tørre op og sætte sig fast.

Afmontering

Afmontering bruges der mere og mere tid på i takt med at bilens opbygning kompliceres. Det er ikke som før i tiden kun hjul og lygter der skal af, men også inderskærme, pyntelister, dækplader, sidebeklædninger, skumfyld osv. Af- og påmontering tager typisk 15-30 minutter men kan, afhængigt af bilmodel, tage op til 4 timer.

Afrensning

Afrensning med varmt vand (45º C) er en forudsætning for at salt og fedtstoffer kan opløses og bortvaskes. Kun vand kan opløse salt - derfor bruger TekTrol ikke luftafrensning. Det er med rustbeskyttelse som når man maler: resultatet bliver ikke bedre end forarbejdet.

Borehuller/hulboring

Det er muligt at nå mange hulrum gennem afmontering. I branchen er der dog enighed om, at det ikke kan lade sig gøre at foretage en forsvarlig komplet behandling uden at bore i karosseriet.

Borehullerne sættes naturligvis så diskret som muligt, men der bliver ikke gået på kompromis med behandlingskvaliteten. Borehullerne efterbehandles med zinkstøvpasta og forsegles med gummipropper.

Galvanisering

Galvanisering betyder at stålet er belagt med et tyndt zinklag. I bilindustrien bruges elektrogalvanisering; dvs. at selve zinklaget typisk er 5 my-meter (dvs. 5 tusindedele millimeter) tykt. Under de fleste forhold er dette udmærket, men ikke i Danmark. Det danske klima er meget korrosivt og galvaniseringen kan derfor kun udsætte rustangreb. Derfor må vi hér i landet give bilerne en supplerende behandling.

Garanti

Når vi rustbeskytter din bil, vurderer vi dens tilstand. Er bilen i god stand udstedes et garantibevis. Garantien er gratis og gælder til bilens 18. år, såfremt den behandles hvert 3 år.

Genbehandling

Metoden ved en genbehandling er som ved en førstegangsbehandling.

Godkendelse af rustbeskyttelsesmidler

Den mest anerkendte og udbredte norm for test af rustbeskyttelsesmidler er den svenske SS-standard. Det er samtidig dén standard der stiller de strengeste krav. Tektrol’s produkter er SS-godkendte.

Inderskærme

Inderskærme monteres i skærmkassen, og forhindrer fugt og snavs i at trænge ind og aflejres i skærmkonstruktionen.

Inderskærme kan være monterede fra fabrikken, men kan også eftermonteres. TekTrol's alu-inderskærme findes til alle bilmodeller, og er monteret med gummi-tætningslister.

TekTrol kan stille krav om, at der monteres inderskærme i visse bilmodeller før der kan ydes 36 års garanti.

Indkaldelse

Indkaldelse til genbehandling sker automatisk i rette tid og ved hjælp af et såkaldt "mindekort" (via post).

Kantlister

En kantliste er en gummiliste som er fyldt med rustbeskyttende fedt. TekTrol monterer om muligt kantlister på de bageste skærmkanter når bilen ikke har disse i forvejen. Dette er inkluderet i behandlingen. Læs mere under menupunktet 'Rustbeskyttelse'.

Lugt

Visse produkter har en tendens til at ’hænge’ i bilen i lang tid efter behandlingen (værst om sommeren), og efter få dage er evt. lugt forsvundet. TekTrol’s produkter får ikke skyld for at lugte grimt.

Opløsningsmidler

Rustbeskyttelsesmidler indeholder i dag en vis mængde opløsningsmiddel, typisk aromatfri terpentin, eller petroleum. Opløsningsmidlets rolle er at 'bære' olien, voksproduktet og diverse rustbeskyttende additiver indtil olien sprøjtes på plade og får lov at fordampe/tørre. Herefter vil kun den rustbeskyttende film være tilbage.

Denne fordampning finder hurtigt sted når der er god ventilation (80% fordampet på 1½ time og 100% efter 10 timer), og noget langsommere når olien befinder sig i f.eks. en dørstolpe hvor ventilationen er dårlig.

Som tommelfingerregel kan man sige at bilen efter et par dage burde være helt tør. Der er ikke forbundet nogen sundhedsrisiko med den olielugt der kan være i bilen når den er helt nysprøjtet.

Pris/kvalitet

Hos TekTrol har vi altid valgt 'kvalitets-vejen', hvilket også kommer vore kunder til gode idet at man ikke skal genbehandle så ofte da vores behandling holder længere.

Hvis man tænker i 'kroner pr. rustfrit år' frem for 'kroner pr. rustbeskyttelse' vil TekTrol i de fleste tilfælde komme ud som bedste valg. Prøv selv at regne efter!

Produkt-kompatibilitet

Alle de gængse rustbeskyttelsesmidler tilhører grundlæggende samme kemiske familie. Så der er ingen problemer med at skifte produkt ved genbehandling - endsige problemer ved 1.gangs behandling af nye biler.

Rabatpolitik

Rabatter er urimelige for de som af én eller anden grund ikke får dem. Derfor er vor rabatpolitik helt enkel og fair: Alle betaler det samme for den samme ydelse. Ingen betaler for andre.

Rust

Rust er den rødbrune jernoxid-belægning som er resultatet af korrosionsprocessen ved tilstedeværelsen af jern/stål og ilt i et fugtigt miljø. Temperatur og ion-koncentrationen (f.eks. opløst natriumchlorid (salt)) har stor indflydelse på korrosionshastigheden.

Rustbeskyttelsesmidlerne - virkemåde

Rustbeskyttelsen virker, groft sagt, ad to veje. Et decideret rustbeskyttelsesmiddel (tyndtflydende og fyldt med rustbeskyttende additiver) påføres en ren og tør metalplade. Dette giver en god beskyttelse i bilens hulrum (vanger/paneler/dørstolper etc.). Udenpå bilen, hvor der forekommer mekanisk slid påføres derudover en forsegling som så at sige ’beskytter rustbeskyttelsen’ og derudover styrker barrieren imod luftens ilt så denne ikke kommer i kontakt med metallet. For uden ilt vil den almindeligt forekommende fladetæringsproces ikke kunne forløbe.

Alle gængse rustbeskyttelsesmidler på det danske marked er baserede på olie og voks i forskellige mængdeforhold. Nogle produkter indeholder mere voks i forhold til olie end andre. Det betyder større temperaturafhængighed og har bl.a. indflydelse på indtrængningsevnen. Alle produkter har karakter af temporære rustbeskyttelsesmidler hvilket altså betyder at de kun giver en midlertidig beskyttelse. Efter nogen tid vil behandlingen (olie-/vokslaget) blive udtørret og nedslidt.

Slidtage

Som beskrevet slides oliefilmen i løbet af nogen tid - dette gælder alle rustbeskyttelsesmidler, dog efter variernde tid, alt afhængigt af produktets robusthed og evne til forblive smidig.

Sprøjteskemaer

Et sprøjteskema indeholder nøje beskrivelse, i tekst og billeder, af hvorledes behandlingen skal foretages så det sikres at alle bilens hulrum (i døre, vanger, paneler, dørstolper etc.) bliver beskyttet, samtidig med at dyre fejltagelser i forbindelse med boring og sprøjtning undgåes.

TekTrol udvikler sprøjteskemaer til alle betydelige nye modeller på det danske marked (ca. 40 skemaer/år).

Tørring/opvarmning

Efter at bilen er blevet grundigt afrenset med varmt vand skal den tørres. Underlaget skal være rent og tørt før påføring – ligesom når man maler. Tørringen foregår med hjælp af en stor mængde varm luft fra gulvet (10.000 m3/h, 60º C). Udover at tørre bilen bliver den varm hvilket gør rustbeskyttelsesmidlet tyndere, så indtrængningen i bl.a. pladesamlinger (hårrørsvirkning) bliver bedre.

Økonomi

Idet en TekTrol-rustbeskyttelse er udført med stor omhyggelighed og med holdbare rustbeskyttelsesmidler holder den også længere end en gængs rustbeskyttelse. Således giver vi 3 års rustgaranti på en behandling, hvis bilen i øvrigt er i god stand.

Den længere holdbarhed betyder at du i forhold til f.eks. 2 års holdbarhed sparer 1/3-del eller 33%. Det bør du tage med i din beregning hvis du vil sammenligne.